Find dit bedste skisted i Sverige

På udkig efter ski-tilbud?

Se skisportsstedernes og rejsebureauernes bedste tilbud lige her!

Se tilbud her!
Klik på billedet for at afspille denne video om Kläppen Snowpark

En verden af vilde vinterlege

Mens børnene hygger sig, kan du prøve at slå rekorden på 170 km/t. På ski! Eller... hvad med at vride håndtaget i bund på en snescooter og tage den med 90 km/t ud over en frossen sø?

Velkommen til det store vilde Sverige.

Er du klar til chokket?

Indrømmet. Der findes højere bjerge end dem, du kan finde i Sverige. Men fordi et bjerg ikke når Himalaya til mere end knæene, kan det godt være stejlt. Meget stejlt. Den stejleste piste i Skandinavien ligger således i Sverige.

Og den er så stejl, at de sejeste har sat en hastighedsrekord på 170 km/t på den piste, som de lokale meget passende har døbt Chokket. Den ligger på Idre Fjäll og er klar til vinterlegenes fartdjælve. De fleste skiområder byder på kulsorte pister som fx Bjørnefaldet, Ulvehylet, Grotteafgrunden og Sorte Sara. Prøv dem. Hvis du er klar.

Har du en stuntmand i maven?

Man bliver aldrig bedre, hvis man ikke øver og presser sig selv ud over sine nuværende grænser. Hvis du mere er til hop end fart, så slå dig løs i Sveriges mange fede fun parks. Et par steder finder du oven i købet en Big Air Bag, så du kan træne og udvikle de vildeste hop uden at risikere skader. Du lander sikkert i en luftpude og slipper fra det uden blå mærker – om så du lander direkte på hovedet.

Foto: Branäs

Heliskiing

Flyv ud i helikopter. Bliv sat af på et bjerg langt, langt ude i naturen. Der er ingen pister. Her er du langt væk fra lifte og anden ståhej. Når helikopteren er væk, bliver der stille. Nyd det. Og tag så turen ned i puddersne, så langt øjet rækker. Heliskiing er ikke så udbredt i Europa. De fleste steder er der forbud mod denne ekstreme form for skiløb. Men altså ikke på udvalgte steder i Sverige.

På snescooter over en frossen sø

Fornemmelsen af fart er uovertruffen. Du sidder tæt på isen. Pløjer dig gennem små snebanker. Sneen sprøjter op, mens du mærker farten så intenst, som du ikke har prøvet før. Disse ture giver dig lejlighed til at komme længere rundt i terrænet end ellers. Læg også turen forbi en bjergtop og nyd udsigten.

  • Hold fri fra skiene et par timer og tag en tur på snescooter i smuk natur
  • Du bor ski-in/ski-out – det vil sige lige ud til terrænet, som er et af de største og bedste alpinanlæg i Norden. Her konkurreres på internationalt niveau. Pisterne mod nord og øst er forbavsende stejle. Chocken – den stejleste pist i Nordeuropa – har fx en hastighedsrekord på 170 km/t!
  • Der er masser af udfordringer til alle, der ikke kan stå en vinter igennem uden at mærke adrenalinsuset i årerne.

Tilbud

Her får de enkelte skidestinationer mulighed for at sammensætte specielle tilbud til dig,...

Læs mere om Tilbud

Oplev storslået natur

Ta’ på skiferie i Sverige – og få mange andre naturoplevelser med hjem!

Læs mere om Oplev storslået natur

Heliski

Oplev skiløb ”off piste”, når det er allerbedst, i arktiske højfjeldsomgivelser Bjørklide...

Læs mere om Heliski

Skicross i Sverige

Er du til fart, hop og sug i maven, og samtidig klar til en helt ny udfordring på ski? –...

Læs mere om Skicross i Sverige