Forudsætningerne for en dejlig oplevelse

Funäsdalsberget

Alle forudsætningerne for en dejlig skiferieoplevelse er på plads på, og omkring, Funäsdalsberget – her er sjov og herligt skiløb for alle. Samtidig kan man hér som regel regne med rigelige mængder af fin dyb sne.

På alpin i Funäsdalsberget

Med sine 3 sorte, 7 røde og 5 blå nedfarter, samt den fine grønne begynderbakke, danner Funäsdalsberget i Funäsfjällen de perfekte rammer omkring din og familiens skiferie i Sverige.
Ved siden af de forskellige pister, findes her én af Sveriges allerbedste Fun Parks, mens også off-pistområder er med til at løfte dine skioplevelser til nye højder.

Den effektive 6-stolslift Kåvan Express bringer jer hurtigt op til toppen, hvor de fleste hovedpister starter, men hvor masser af andre varierede og udfordrende nedfarter kommer til. På Funäsdalsberget er der helt sikkert udfordringer at finde for begyndere, såvel som øvede, slalom-løbere – og også for snowboardere selvfølgelig.

For børn i Funäsdalsberget

Midt i alle udfordringerne på bjerget finder børnene deres hyggelige og afslappende ”oase”. Ved Kåvans gæstecenter, midt i centrum for ski- og liftsystemet ligger børneområdet for de mindste, hvor der er masser af plads til leg og sjov. Her bliver de små modtaget, og taget sig godt af, af super flinke ”Lille Lo”. Længere oppe i skiområdet findes yderligere to børneområder for de børn, der har vænnet sig til skiene, men gerne vil have lidt plads for sig selv til hurtigt at udvikle deres skiløb.