Mullsjö ski-anlægs fine og velplejede faciliteter er ideelle til børnefamilier og ligger tæt på både Göteborg og Helsingborg. Her er 7 alpine pister af forskellig sværhedsgrad og et særligt område for snowboardere.

| Antal pister: |
2 2 2 1
|
| Antal lifter: | 5 |
| Børneområde: | Ja |
| Fra København: | 310 km. |
| Fra Gøteborg: | 140 km. |
Mullsjö Alpins Knaggebobacke er et hyggeligt område til et par dage med effektivt skiløb for børnefamilier og begyndere - eller til lidt "opvarmning" for de mere øvede, forud for en længere skitur til de store destinationer.
kun 140 kilometer til Gøteborg og 260 kilometer til Helsingborg
Områdets syv pister er ideelle til børnefamilier og de knapt så øvede skiløbere - og så ligger det kun få timers kørsel fra Danmark. Med 140 kilometer til Gøteborg og 260 kilometer til Helsingborg har både jyderne og sjællænderne rige muligheder for at komme rigtig hurtigt på ski.

Pisterne er i den lettere ende af skalaen, men der findes skam også et lille stykke sort piste og en funpark til snowboardere og skiløbere med hang til hop og rails. Selvom Mullsjö er et forholdsvis lille sted, er her faktisk udfordringer at finde - og ALTID masser af sjov!
Har man lyst til at kombinere de alpine udfoldelser med en tur på langrendsski er der selvfølgelig også gode muligheder for det.
Indkvarteringsmulighederne i Mullsjö spænder vidt - fra campingvogne kun ti meter fra pisterne til de mange hyggelige hytter og hoteller i området. Der er masser af muligheder for at nyde livet, spise godt på restaurant og slappe af, når en lang og sjov dag på pisterne er nået til ende.