Nordeuropas største alpinområde

Sälen

Man kan næppe sige skiferie og Sverige uden også at sige Sälen. Og det er der rigtig god grund til. Gennem de seneste 30-40 år har tusindvis af danske familier valfartet til Sälen hver eneste vinter for at lære at stå på ski eller for at blive endnu bedre.

Skiområder:

Sälen består af områderne Lindvallen, Högfjället, Tandådalen Hundfjället, Stöten og Kläppen og byder på masser af muligheder for familiens yngste. Her er særlige børne- og eventyrområder, samt sjove og spændende funparks for både store og små. Et kæmpe hit er Trollskogen, som er en kilometerlang eventyrspist med mere end 400 udskårne figurer, der underholder børnene hele vejen ned.

Kläppen

Kläppen i Sälen er det perfekte sted for familier eller grupper med børn i alle aldre. Der er gennemtænkte børneområder og masser af aktiviteter for de små, samt Nordeuropas bedste snowpark til de store.

Stöten

Stöten ligger i den nordlige ende af Sälen-fjeldene, som er Nordeuropas største alpine skiområde.Her er den største faldhøjde på områdets 32 ski-pister hele 370 meter. Det kan som regel betyde to ting for de ivrige skiløbere: enten meget stejle eller meget lange pister.

Men i Stöten betyder det begge dele på én gang. Her er nemlig alle muligheder for at hele familien kan få en sjov og passende udfordrende skiferie, med skiløb i alle sværhedsgrader.

Högfjället

Högfjället byder på klassisk fjeldterræn med skønne, brede pister i højfjeldet – perfekte til lange carvingsving. Bo på Högfjällshotellet, i lejlighed eller i en af de højtliggende hytter. Liftsystemet i Högfjället hænger sammen med Lindvallen, og dit skipas dækker begge områder.

Hundfjället

Hundfjället er skiparadiset for store og små. Her er alt samlet på et sted med skiterræn til alle. Fra ’væggen’, der som navnet mere end antyder, er ret stejl, til Trollskogen – et eventyrområde for børn med over 450 unikke skovtrolde. Masser af restauranter og aktiviteter.

Lindvallen

Lindvallen er et af de fire anlæg, som tilsammen gør Sälen så unik. Her finder du Europas største skiområde for børn. Er du til hop, rails og andet sjov, så tjek Pink Park! Og her – ved Sveriges bredeste skibakke – finder du også Experium med 3D-bio, SPA, wellness, bowling og et indendørs surf-anlæg!

Tandådalen

Tandådalen er en ideél destination for skiløbere på alle niveauer og kan helt sikkert byde på rigelige udfordringer til selv eksperterne. Her er masser af teknisk krævende røde og sorte pister, mens området samtidig er forbundet med området Hundfjället, hvor der er rigtig mange gode begynder- og børnebakker at finde.

#DETHERERSVERIGE

Skidområden i Sälen

Hundfjället

Hundfjället er en del af Sälen og kan prale af at have st...

Læs mere her

Högfjället

Högfjället i Sälen har tilsammen med det nærliggende Lind...

Læs mere her

Lindvallen

Lindvallen i Sverige giver dig drops, funparks og hele 57...

Læs mere her

Tandådalen

Tandådalen i Sälen har udfordringer, afterski og ligger t...

Læs mere her

Stöten

Stöten i Sälen - tør du prøve nogle af de stejleste og læ...

Læs mere her