Skiløb og aktiviteter for alle

Tandådalen

Tandådalen er en ideél destination for skiløbere på alle niveauer og kan helt sikkert byde på rigelige udfordringer til selv eksperterne. Her er masser af teknisk krævende røde og sorte pister, mens området samtidig er forbundet med området Hundfjället, hvor der er rigtig mange gode begynder- og børnebakker at finde.

På alpin i Tandådalen

Området Tandådalen/Hundfjället har tilsammen 53 gode pister, varierende over alle kategorier, og hele 43 lifte, der i alt kan transportere 39.000 personer op i terrænet per time. 32 af områdets nedfarter har faste snekanoner, der sørger for optimale betingelser på bakkerne. På nogle af ugens dage er der mulighed for aftenski på de 13 forskellige pister, som er aftenbelyste. Udover de traditionelle slalombakker er der også gode områder for off-pist, samt pipes, hop og Fun Parks til snowboard og andet.

langrend

Langrend kan naturligvis også komme på programmet, for de mange der elsker denne klassiske skidisciplin. En langrendstur er også altid en herlig naturoplevelse – ikke mindst her i Tandådalen. De ca. 16 kilometer med velpræparerede langrendsløjper er fordelt på en 3 km. løjpe og én på 10 km., samt en 3 km. lysløjpe.

Aktiviteter

Udenfor skipisterne har Tandådalen og Hundfjället også masser af sjov at byde på for hele familien. Hvad med at opleve en tur i hundeslæde, eller en actionfyldt snescootersafari?

At bo i Tandådalen

Når I bliver sultne er der gode valgmuligheder, som blandt andet inkluderer lækker italiensk pizza og pasta. På Hundfjällets top ligger Toprestaurant Lyktan, med sin smukke udsigt, mens Hundfjällscenteret også har restaurant og Brødrene Ahléns byder på amerikansk inspireret mad. Tandådalen har ovenikøbet flere muligheder for en lang aften med fest og dans for de, der har energi tilbage efter en dag på fjeldet.

LÆS MERE OM SKISTARS ANDRE DESTInationer i sælen

Lindvallen
Högfjället
Hundfjället