Vamdalen er en unik skiperle, der ligger i utroligt smukke omgivelser midt i mageløse Härjedalen. Her er natur og fjeldstemning der kan gøre de fleste forpustede, og så byder området på forrygende godt skiløb – både på og uden for pisten.
Vemdalskalet er ægte svensk fjeldferie
Vemdalen består af de tre skiområder Björnrike, Vemdalskalet og Klövsjö/Storhogna. Hvert sted har sin egen unikke profil, og i alt er her 54 pister og 33 lifter – rigeligt til langt de fleste skiløbere.

Björnrike byder på brede, lange pister, der bølger smukt ned gennem skovene – og alle pisterne ligger mod syd, så der er sol hele dagen. Vemdalskalet er ægte svensk fjeldferie, og det klassiske Högfjällshotell fra 1936 er centralt i området. Området omkring Klösjö/Storhogna er ren hygge, men det er også her nogle af Vemdalens skrappeste pister ligger – men selvfølgelig også en håndfuld rigtig børnevenlige pister.
Vemdalen blev for nogle år siden en del af SkiStar-koncernen, der blandt andet også driver de mere kendte skisportssteder Åre og Sälen. SkiStar kunne se et enormt potentiale i Vemdalen og tilført SkiStars vanlige, store professionalisme må man sige, at det er lykkedes at indfri områdets store potentiale.

